Blive coach

Jeg kunne godt tænke mig at blive stresscoach. Ja, virkeligt. Det er sandt. Jeg mener, at vi hver især har pligt til at hjælpe mennesker, der har brug for det. Og jeg ved, at jeg selv har sat pris på den hjælp, jeg har fået igennem årene. Efter at have været i forskellige behandlingsforløb for forskellige ting – lige fra almindelig fysisk sygdom til psykiske problemer. Derfor har jeg ledt efter forskellige muligheder for at få en stresscoach uddannelse.

Ikke så nemt

Det er ikke nemt. Der findes ikke så mange i Danmark. Hvis jeg kunne tysk, så ville jeg tage dertil og få en uddannelse. Men sproget sætter lidt forhindringer for det. Jeg har set engelske oversættelse af forskellige tyske sites, hvor man kan tilmelde sig kurser i stresscoaching. De ser ret effektive ud. Måske lidt for effektive. Men det er udelukket. Jeg kan ikke rejse til Tyskland for at få min uddannelse. Jeg er nødt til at finde én her i landet.

For dyrt i Tyskland

Udgiften til rejser til Tyskland vil være for stor for mig. Så det i kombination med mit problem med sproget udelukker det. Hvis de afholdt kurserne på engelsk, ja, så ville jeg overveje det. Men min præference vil dog være at få uddannelsen på dansk. At jeg så måske er nødt til at gnave mig igennem litteratur på engelsk og tysk, det må jeg så tage med mig. Det kan da kun være til det bedste.

Det ville også være ideelt, hvis jeg kunne få uddannelsen her i landet. Rejseomkostningerne ville blive færre. Jeg har nemlig venner overalt her i landet. Jeg kan godt bo hos dem, hvis det bliver nødvendigt.

Er der nogen af jer, der kender et sted her i landet, hvor man kan få en stresscoach uddannelse uden at skulle bruge for mange penge på at skulle rejse?