Vægt på stålreoler

Søg på stålreoler, og du møder hurtigt store tal. 875 kg. 1.250 kg. Ja, endda over 1.300 kg for en almindelig reol med fem hylder. Tallene ser solide ud. Men hvad dækker de over?

Ofte er svaret ret simpelt. En gør-det-selv-reol, der annonceres med 875 kg, har typisk fem hylder á 175 kg. Tallet er en sum. Og en sum fortæller ikke, hvad reolens stolper kan bære, hvor tæt hylderne skal sidde, eller hvad der sker, når vægten ikke ligger pænt fordelt.

Hyldelast og faglast er to forskellige ting

Der er to tal, der betyder noget på en stålreol. Hyldelasten er det, den enkelte hylde kan bære. Faglasten er det, hele sektionen, altså stolper, samlinger og fod, kan bære i alt. De to tal er ikke det samme, og det ene kan ikke regnes ud ved at gange det andet.

Hos Erfa Inventar, der har lavet reoler siden 1931 og i dag producerer på egen fabrik i Ballerup, er hylderne i reolsystemet Erfa 210 tryktestet hos Dansk Teknologisk Institut til 100 kg jævnt fordelt. De kan forstærkes til 160 kg. Det er et ærligt tal, fordi det siger, hvordan det er målt. Netop den type oplysning er værd at kigge efter, når man sammenligner lagerinventar fra forskellige leverandører.

Knæklængden afgør stolpens styrke

Her kommer den del, som de fleste købsguider springer over. En stolpe i en reol opfører sig som en lang, tynd søjle. Jo længere stykke den står ubrudt mellem to hylder, jo lettere bøjer den ud under tryk. Afstanden kaldes knæklængden.

Den tyske reolforhandler Topregal forklarer det sådan i sin ordbog: det er den største afstand mellem to hyldeniveauer, der er afgørende for, hvor meget sektionen kan bære. Og værktøjsgrossisten Hoffmann Group skriver i sine datablade for hyldereoler, at den frie knæklængde ikke må overstige 600 mm. Den amerikanske lagerleverandør Cisco-Eagle trækker konsekvensen helt ud: fjerner man en hylde for at få plads til noget højt, kan man have sænket hele reolens bæreevne.

Tænk på det som en stige. Den samme stige er stiv med mange trin og vaklende, hvis man fjerner hvert andet.

Det er en vigtig detalje for alle, der bruger reoler fleksibelt. I et arkiv på kontoret, hvor ringbind og flyttekasser med papir er overraskende tunge, eller i et baglager, hvor varerne skifter størrelse med sæsonen. Erfa Inventars stålreoler bruges både som reoler til kontor og arkiv og som baglager bag butiksinventaret i butikken, og fælles for dem er, at hylderne justeres i trin på 2,5 cm. Det gør det nemt at holde afstanden kort i stedet for at fjerne en hylde helt.

Jævnt fordelt er en forudsætning, ikke en detalje

Næsten alle hyldetal er opgivet som jævnt fordelt last. Det betyder, at vægten ligger spredt ud over hele hylden. En kasse med bøger, der fylder hylden, er tæt på. En gearkasse på 60 kg midt på hylden er langt fra.

BegrebHvad det dækkerTypisk faldgrube
HyldelastVægt på én hylde, jævnt fordeltLægges som punktlast midt på hylden
FaglastSamlet vægt på hele sektionenAntages at være summen af alle hylder
KnæklængdeStørste afstand mellem to hylderEn hylde fjernes for at give plads
PunktlastTung genstand på et lille arealOverses, fordi totalvægten virker lav

Den smalle reol og væltefaren

En af de mest søgte varianter er en stålreol, der kun er 30 cm dyb. Det giver god mening. Den passer i en gang, i et smalt depot eller langs en kontorvæg, og ringbind og skokasser kræver ikke mere.

Men en smal reol har en indbygget svaghed: den er let at vælte. Hoffmann Group skriver i de samme datablade, at reoler med et forhold mellem højde og dybde på over 5:1 kræver en eller anden form for væltesikring. Regn efter selv.

ReoldybdeHøjde, hvor 5:1 nås
30 cm150 cm
40 cm200 cm
50 cm250 cm
60 cm300 cm

En 30 cm dyb reol i 200 cm højde ligger altså på næsten 7:1. Den bør fastgøres til væg eller kobles sammen med andre fag. Det gælder især, hvis de øverste hylder bruges, mens de nederste står tomme. Så sidder tyngdepunktet højt, og en enkelt person, der hiver i en kasse, kan være nok.

Fag i række står stærkere

Erfa 210 fås i dybderne 30, 40, 50 og 60 cm og i højder fra 120 til 280 cm. Systemet kan bygges i op til fem sammenhængende fag, hvor nabofag deler stolper. Det er ikke kun en besparelse. En række af sammenkoblede fag står markant mere stabilt end en enkelt, fritstående sektion. Og skal reolen være 30 cm dyb og høj, er det netop den konstruktion, der giver mening.

Og den lave reol som arbejdsbord

Omvendt kan en lav reol på 120 cm sagtens stå frit i 40 cm dybde. Her er forholdet 3:1, og øverste hylde kan bruges som arbejdsflade. Det er en god løsning i en garage eller på et værksted, hvor man gerne vil have overblik uden at bore i væggen.

Sådan læser man et datablad

Når tilbuddene skal sammenlignes, er der nogle spørgsmål, der skiller de seriøse leverandører fra de pæne tal:

  • Er hyldelasten opgivet som jævnt fordelt, og er den testet et uafhængigt sted?
  • Oplyses der en faglast, og ved hvilken hyldeafstand gælder den?
  • Hvor tæt skal hylderne sidde, for at faglasten holder?
  • Følger der væltesikring med, eller skal den købes separat?
  • Kan der efterbestilles hylder, forstærkninger og tilbygningsfag i samme system?

Overfladen er et spørgsmål for sig. Galvaniseret stål tåler fugt og skiftende temperaturer i en kold garage eller et uopvarmet lager. Pulverlakeret stål giver en glattere overflade og kan fås i farver, hvilket ofte giver mening på et kontor eller i en butik. Erfa Inventar leverer begge dele, og som producent kan firmaet også skære stolper til mellemhøjder og levere andre dybder end standard.

Det store tal på etiketten er altså ikke forkert. Det er bare ufuldstændigt. Den reol, der holder i tyve år, er sjældent den med den største sum, men den, hvor man ved, hvad tallene betyder.

Så hvornår har du sidst tjekket, hvor langt der er mellem de to hylder i din egen reol, hvor der engang sad en tredje?