Sommervejr er strandvejr

Jeg hader sommeren. Jeg hader den fordi jeg har en grim krop som jeg hader som pesten. Det er det samme hvert eneste år og jeg er ærlig talt ved at være træt af det. Jeg beslutter mig for hvert år at efter sommeren skal jeg på kur og samtidig gøre noget ved min appelsinhud.

Jeg synes det er svært at holde motivationen når man er på slankekur og jeg synes samtidig også at det giver mig problemer når jeg kan se at der ikke sker noget på badevægten når man har sultet en hel dag og så har nålen på badevægten ikke flyttet sig en millimeter.

Problemet er at det kun sker et par gange om året, når jeg skal på stranden ellers glemmer jeg helt hvordan følelsen er om så snart den pinlige følelse er væk så har jeg egentligt ikke lyst til at gå på slankekur. Jeg har brug for en der holder mig i gang eller i det mindste en slankekur hvor jeg kan se resultater hver dag.

Jeg bruger hvert år lang tid på internettet til at finde en kostplan til vægttab og det er bestemt ikke nemt. Jeg tror jeg har prøvet alle slankekure på hele internettet og der er ingen af dem der passer til mig. Eller det er måske noget jeg bare bilder mig selv ind. Jeg er typen der altid ser hullerne i osten og ikke det positive, jeg finder altid de dårlige ting ved slankekurene og bilder mig ind at når de er sådan kan jeg ikke følge dem. Dvs. ,det er altid slankekuren skyld, ikke min egen.